slider_1
slider_2
slider_3
slider_4
slider_5

PRÆCISIONSDREJNING

Microturn skiller sig ud som en unik leverandør af komplekse mikroemner. Vi har et klart fokus på produktionsteknisk optimering i udviklingen af mikrodele og producerer komponenter til høreapparater, ure og medicinske redskaber for high-tech industrien.

I mange tilfælde er Microturn den eneste leverandør på det nordiske marked, som er i stand til at producere komplekse emner med diametre helt ned til 0,1 mm. Vi har specialiseret os i at imødekomme vores kunders ønsker i forhold til vanvittigt små dimensioner, særlige materialer og ekstrem præcision.

Vi fremstiller også større emner med diametre op til 52 mm og længder på maksimalt 500 mm. Produktionen spænder fra traditionelle opgaver som skruer, bolte og møtrikker til komplicerede mikroemner. Fællesnævneren er høj præcision uanset størrelse og funktion.

Flere af vore kunder benytter Microturns kapacitet til også at samle elektronik og komponenter, hvor vi bidrager med manuelle processer og tester slutproduktet. Microturn kan levere en færdig komponent eller en pakket vare klar til salg og distribution.